LukÅbn

Faq / Info

Her finder I de vigtigste oplysninger om jeres campingferie på Lago Arsiè Camping Village
Sæsonstart
Den 19/04/2019; sæsonen slutter den 15/09/2019. Der er adgang til campingpladsen alle dage frem til kl. 23.00, hvorefter indgangsporten lukkes. Herefter er der kun adgang til parkeringspladsen ved siden af indgangen til campingpladsen. Dagen efter får I tildelt en standard standplads inde på selve campingpladsen.
Åbningstider for receptionen, check-in og check-ud
Receptionen er åben for check-in alle dage fra kl. 8.00 til 12.00 / 15.00 til 19.00 (i højsæsonen vil det være muligt frem til kl. 21.00). Mellem kl. 19.00 og 23.00 er indgang til campingpladsen stadig muligt, men registreringen foregår i restauranten/pizzeriaet. Dagen derpå får I tildelt en standard standplads på campingpladsen. Check-ud foregår alle dage mellem kl. 9.00 og 12.00 og igen fra kl. 15.00 til 19.00; vi beder vores gæster respektere, at det er i disse åbningstider, der skal foretages betaling. Det anbefales at betale for opholdet under selve ferien for at undgå unødige ventetider, og dermed sørge for, at betalingen ikke først finder sted på afrejsedagen.
Betaling
Vi modtager følgende: kontanter (op til maksimalt 1000,00 €), kreditkort (Visa, Mastercard, Maestro-kort). Rabatter og særlige tilbud er kun gyldige ved kontant betaling og de kan ikke akkumuleres. Betaling af ophold på forudbestilte standpladser og i ferieenheder skal ske senest tre dage efter ankomsten. I alle andre tilfælde er det obligatorisk at betale for opholdet inden dagen før afrejsedagen.
Tilbud og rabatter
Alle medlemskort, der giver rabat, så som: ACSI, BEST DEAL, TOPCAMPING CARD skal fremvises ved ankomsten under registreringen ved check-in. Kortene giver kun rabat til visse typer standpladser (som oplyses ved ankomst til receptionen) og kun ved kontant betaling. Rabatten kan ikke lægges sammen med andre særlige tilbud eller rabatter.
Minimarked
På campingpladsen er der et minimarked, der har åbent alle dage fra april til oktober (åbningstiderne kan ses ved minimarkedet og på campingpladsens informationstavle). Tæt på minimarkedet ligger vores restaurant/pizzeria, som også er åbent alle dage både til frokost og aften, mens der er servering i baren hele dagen.
Dagsgæster
Adgang: dagsgæster (på standpladserne/i beboelsesenhederne hos allerede registrerede gæster) er velkomne efter direktionens forgodtbefindende, dog skal de henvende sig i receptionen og udlevere identitetskort og betale listeprisen for “dagsgæster” (gratis i 30 minutter). De besøgendes biler skal parkeres på p-pladsen ved siden af campingpladsens hovedindgang. Der må ikke parkeres inde på selve pladsen. Udgang: dagsgæster skal senest forlade campingpladsen kl. 21.00 samme dag ved at henvende sig i receptionen og meddele deres afrejse samt afhente udleveret identitetskort. Reglement: alle dagsgæster skal overholde campingpladsens regler. Manglende overholdelse af reglementet kan medføre bortvisning fra campingpladsen.
Check-in-tidspunkt
Check-in til forudbestilte standpladser foregår fra kl. 12.30 på ankomstdagen. Såfremt pladsen allerede er ledig inden dette tidspunkt, får I straks adgang dertil. Tidspunkt for check-ud: standpladser (forudbestilt eller ej) skal forlades igen inden kl. 12.00 på afrejsedagen. På forespørgsel i receptionen er det muligt at indgå aftale om at udsætte afrejsetidspunktet indtil allersenest kl. 19.00, hvis og såfremt pladsen ikke allerede er forudbestilt af en anden familie (der opkræves et tillæg svarende til en halv dag). Ved afrejse efter kl. 19.00 betales der for en hel dag ekstra. Faciliteter: alle standpladser har elektricitet (4-6 Amp afhængig af typologien) og nogle standpladser har desuden vand og tømning. Europæisk stik, men det er muligt at få en omformer og en forlængerledning i receptionen mod betaling af en kaution. Maksimalt antal personer: på hver standplads er det tilladt at være op til seks personer. Det er op til jer, om I vil fordele jer på to standpladser eller alle opholde jer på den samme, såfremt I er mere end seks personer. I begge tilfælde vil I dog blive opkrævet for to standpladser. Skifte standplads: i tilfælde af at det er nødvendigt eller fordi I foretrækker en anden standplads, der tilfældigvis er ledig, er det muligt at skifte pladsnummer, når blot receptionen får besked om det inden (det er kun tilladt at ændre pladsnummer en enkelt gang). Hvis skift af standplads ikke skulle være blevet oplyst og selvsamme plads i mellemtiden er blevet tildelt en anden familie, har sidstnævnte ret til pladsen.
Camping og faciliteter – kæledyr
Hunde og andre kæledyr er velkomne på Lago Arsiè Camping Village. Regler: jeres firbenede venner skal altid være i snor og holdes under opsyn, således at de ikke er til gene for de øvrige gæster på campingpladsen. Hunde af racer, der er betragtet som farlige, er ikke velkomne, det samme gælder hunde, som er over 35 cm høje.
Køretøjer tilladt på campingpladsen
Hvis afgrænsningen for den tildelte standplads overholdes, er det muligt at parkere et køretøj inden på pladsen. Yderligere køretøjer kan parkeres på campingpladsens interne p-pladser. I bedes bemærke, at der kun er inkluderet et køretøj i prisen for standpladser. Der opkræves tillæg for ekstra køretøjer i henhold til prislisten over ekstra ydelser.
Hæveautomat
Vi har ikke en hæveautomat på campingpladsen. I landsbyen Arsiè (1,5 km) er der hæveautomat.
Post
Ønsker I at sende post, kan breve og postkort efterlades i receptionen, som vil sørge for, at postbuddet får dem med (daglig service, undtagen lørdag og søndag). Vi modtager også post til vores gæster. Det er jeres eget ansvar at afhente denne.
Mistede genstande
Alle genstande, der bliver fundet på campingpladsen, skal indleveres til receptionen. Herefter vi vil gøre alt for at udlevere dem til rette ejermand.
Hvis I har yderligere spørgsmål
er I meget velkomne til at kontakte os på mail: info@campinglago.com eller telefonisk på: +39 (0) 439 58540.
9/10
Punteggio globale
Forhold mellem kvalitet/pris
Beliggenhed
Reception
Toiletfaciliteter
Strand
Grøn
Fred og ro
Wi-Fi
Restaurant
Tryghed
Har du besøgt Camping Lago di Arsiè før?
Fortæl os om din ferie!


Alle kommentarer

Guest Book

"above expectations"
What a wonderful place! not too big not too small, a good mix of people from different countries. we had a mobile home, very luxurious! the lake is great for swimming, good facilities, the restaurant is nice on the campsite. our kids loved it. for us and the children it was a wonderful stay. We definitely come back.

13/08/2018
Besøg også:
Lago Arsiè Camping Village

Via Campagna, 14/l, Arsiè 32030 (BL)
Tel. +39 0439/58540
Whatsapp +393387168864
E-mail: info@campinglago.info
P.Iva 02246030221 - Privacy Policy
GPS: N 46° 0’28”.400 / E 11° 17’ 2”.800
Anerkendelser

Credits TITANKA! Spa © 2019